VILLA KRAM

VILLA KRAM

Villa KRAM – dobbelt skovhus med fokus på lavenergi og socialt samspil

Åbent hus

Det unge arkitektpar Pelle og Natallia Sørensen står for et særligt snoet dobbelthus i lavenergiklasse 1 på kanten af Vestskoven, hvor de to familiers boliger drejer sig om hinanden i 3 etager. Huset er et eksempel på, hvordan den arkitektoniske frihed kan udfolde sig i samspil med de omfattende krav til lavenergi-byggeri, og samtidigt et visitkort for holdet bag byggeriet, der ønsker at vise verden, hvordan man kan skabe oplevelser uden at ruinere kunderne. Villa KRAM står færdigt til COP15 klimakonferencen og nu indbydes interesserede til at besøge huset alle lørdage i januar 2010 kl.10-13. Huset kan også ses efter nærmere aftale. Stisager 96, 2600 Glostrup, Telefon: +45 61 308 409

En ny type bebyggelse satte gang i fantasien

Villa KRAM er en del af Glostrup Kommunes helt specielle nye udstykning i Hvissinge, nomineret til byplanprisen i 2007. Her præsenteres en mulighed for en ny type boligbebyggelse, nemlig de såkaldte skovhus-grunde, hvor haven er skiftet ud med skov og der til gengæld kan bygges større huse end normalt.

Arkitekterne har gjort dobbelthusets indbyggede udfordring til et tema. Hvem skal bo oppe og hvem skal bo nede? Hvem skal bo mod syd og hvem skal bo mod nord? Løsningen blev, at de huse skulle sno sig om hinanden, så begge andele kunne få udsigt til og lys fra alle fire sider. Deraf kom så navnet Villa KRAM. Hele konceptet kunne kun lade sig gøre på grund af den særlige lokalplan for området, hvor der gives ret til at bygge i 3 etager.

Arkitekternes visitkort

For de to arkitekter, som selv skal bo i den ene halvdel, er projektet en kærkommen lejlighed til at vise deres bud på arkitektonisk oplevelse og værdiskabelse. Udover det snoede hovedkoncept, som hjælper til at minimere gangarealerne og de udvendige overflader, er der arbejdet meget med at overveje vinduerne og dagslysindfaldet i de enkelte rum, således at der skabes muligheder i forhold til rummenes funktion og lysmæssige oplevelser. Mange steder er de tykke ydervægge udnyttet til mulige siddepladser ved vinduerne. Fokus i designet har været at skabe gode grundrum med overskud og at indleve sig i de aktiviteter, som skal foregå i hvert rum og som kunne tænkes at være rare oplevelser, f.eks. at kunne sidde på en overdækket terrasse og nyde udsigten til skoven, mens det regner.

Et andet centralt tema har været, at huset skulle blive et inspirerende eksempel på lavenergi-byggeri. Der er blevet regnet på energiforbrug siden de første skitser og mange muligheder er blevet vendt. Resultatet er blevet et højisoleret hus med opvarmning fra varmepumpe, der lever op til lavenergi klasse 1 kravet.

Varmepumperne er placeret i bunden af en 13 meter høj trappe- og lysskakt i midten af huset. Dette rum er en særlig oplevelse, som foruden passiv solenergi og lys ned igennem huset gør det til noget attraktivt at kontrollere sit energiforbrug. Teknikskakten er blevet til et fælles ”tempel” og et markant rum i huset. Betontårnet er bygget i fundablokke og det har været arkitekternes idé at fremhæve dette ved ikke at pudse og male blokkene, men lade dem stå som en rå kontrast til husets andre finpudsede overflader.

En særlig byggeteknik

Entreprenøren til opgaven, som skulle overholde husets stramme budget, har brugt en særlig tysk type betonkonstruktion kaldet Magu, der består af byggesten i højisolerende polystyren, som danner støbeform for en betonkonstruktion. For håndværkerne er byggesystemet som at bygge med Lego, da de lette byggeklodser har dupper i top og bund. På indersiden er der påført gipspuds som overflade og brandisolering, mens der på ydersiden er arbejdet med både en træbeklædt facade og en facade med silikatpuds, hvilket fremhæver konceptet med de snoede andele. Alle dæk og taget er også lavet i Magu. Der findes endnu ikke mange huse i Danmark med dette system, og Villa KRAM er det hidtil største af slagsen. I Tyskland bygges dog højhuse med byggeteknikken, som der har været i brug i 30 år. Prismæssigt ligger selve systemet på niveau med andre byggematerialer, men besparelsen opstår ved den hurtige montage uden tunge løft.

Varmepumpen og ventilationsanlægget er sidste nye generation fra producenten Nilan og det er tanken, at husets teknikrum skal bruges som et showroom for anlægget.

Klar til kamp mod triste typehuse og uambitiøse lokalplaner

Holdet bag Villa KRAM står nu klar til nye udfordringer. Arkitekterne, Pelle og Natallia Sørensen, har hver deres egen tegnestue, Manifold og Infusion. Ved at gå foran og vise, hvordan man kan udforme en unik lavenergi-bolig til en lav kvadratmeterpris, ønsker de at give inspiration både til danske og internationale projekter med fokus på det innovative.

At skabe spændende huse kræver også gode rammer i form af lokalplaner, som vil andet og mere end et-plans sovebyer. Med projektet håber arkitekterne både at give idéer til husbyggere og samtidig skabe et godt eksempel på, hvad en særlig lokalplan kan give af muligheder.

Fakta

Sted: Hvissinge Øst, ved Vestskoven

Adresse: Stisager 96, 2600 Glostrup

Designperiode: 2008-2009

Byggeperiode: april – december 2009

Bruttoareal: 450m2

Pris: 13.000 kr. per m2

Energiforbrug: 30 kWh/ m2

Projektets hjemmeside: www.villakram.dk

Billeder: www.galleri.villakram.dk

Arkitekter: Natallia Boika Sørensen, 29 år. Uddannet i 2006, Pelle Brydegaard Sørensen, 33 år. Uddannet i 2004

www.infusion.dk www.manifoldsite.dk

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

VILLA KRAM - in english

In the new Hvissinge East development in Glostrup, Copenhagen, nominated for the danish Urban Planning Prize in 2007, you’ll find Villa KRAM, aka the Hug House. This home for two families is a proposal on how a low-energy house can be designed with a lot of amazing experiences and be optimized for the local potentials. The project is thus an exercise in how the architectural freedom can flourish in tandem with the extensive requirements for low-energy buildings. Villa Kram by architect couple Natallia and Pelle Sørensen was presented to guests of the Copenhagen Climate Change Summit in December 2009 as a showcase for sustainable living. The house includes new construction types, new types of insulation and heat pump technology for ventilation and hot water. The concept behind Villa KRAM is based on exploiting the advantages of living several families in one house. This means space saving in walking areas, since the two families staircases run above each other. A 13 meter high skylight shaft is placed as a central constructive element, which in addition to providing light for the stairs and basement, also serves as a technical control room where the two families can keep an eye on energy consumption. By focusing on accessibility and visibility of energy monitoring equipment for the house architects wanted to make a sport to reduce consumption. Lighting shaft has become a popular common area and a distinctive room in the house. Since the building has three levels, the experience from this project may be used both for prefabricated low-budget construction and in larger buildings. It represents a new category between a single-family house and an apartment block with the best of both worlds including a smaller surface to insulate for both homes. Behind the project there is a team of two architects with their studios - Manifold and Infusion, and a group of partners from both executive and advisory firms in the construction industry. www.infusion.dk www.manifoldsite.dk www.villakram.dk