The Copenhagen Lamp

The Copenhagen Lamp

Med sin helt specielle og meget klassiske udformning har ”Københavnerlampen” nu hængt i de københavnske gader og stræder i årtier og således er lampen en vigtig bestanddel af den danske hovedstads gadevue. Nu skal ”Københavnerlamperne” skiftes ud – men som nyrenoverede og med helt frisk maling er de gamle lamper klar til en ny ære som urbant og industrielt designikon i danske hjem og virksomheder.

På sin vis er ”Københavnerlampen” et unikt stykke dansk design på linje med Arne Jacobsens stol ’Ægget’. Lampens klassiske udseende blev designet i begyndelsen af 1970erne på den Københavnske Stadsarkitekts tegnestue, hvorefter lampegiganten Phillips, tog dette unikke og revolutionerende design til sig og satte lampen i produktion, således at den kom til at pryde de københavnske gader og hurtigt blev til det stilikon den er i dag.

Nu – snart 30 efter – skal ”Københavnerlamperne” udskiftes med nye, hvor elektronikken er opdateret til tidens krav om mere energibesparende indretning. Men i stedet for at sende de udskiftede ”Københavnerlamper” til destruktion har Butik Stranden – Århusgade 20 på Østerbro i København – indgået en aftale om at aftage dem.

Butik Stranden er et projekt for unge med psykiske og sociale problemstillinger og arbejdet med lamperne er indgået som en del af et nonprofit arbejdstræningsprogram. De unge har således skilt lamperne ad, renset og nænsomt renoveret dem.

Lamperne sælges herefter nymalede i Butik Stranden i fem forskellige farver: lime, gul og rød samt klassikerne sort og hvid til 1,850 kroner stykket eller efter specialbestilling i en anden farve til 2000 kroner.

Lampen måler 47 centimeter i diameter og 33 centimeter i højden.

www.butikstranden.dk

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

The Copenhagen Lamp - in english

With its unique and classic design, the "Copenhagen lamp" has been hanging in the alleys and streets of Copenhagen for decades. Now the "Copenhagen lamps" are being replaced by newer and more economic ones. Fortunately is not the end of the lamp. The store “Standen” has made a deal to give the lamps a second life by restoring and repainting them in funky new colors making the old lamps ready for a new era as urban and industrial design icons in Danish homes and businesses. www.butikstranden.dk