Stettin 7 by BIG

Stettin 7 by BIG

Oscar Properties arbejder sammen med BIG-Bjarke Ingels Group om et 20 000 m2 boligprojekt, Stettin 7, nær nationalparken Gärdet og Frihamnen færgehavnen i Stockholm.

Det kommende byggeri, opkaldt efter beliggenheden ved Sandhamnsgatan, vil tilbyde 140 boliger i varierende størrelser med generøse udsigter til den nærliggende park og havn. BIG blev udvalgt som arkitekt i foråret 2011 af den svenske ejendomsudvikler Oscar Properties, som tidligere har samarbejdet med bl.a. sweitziske Herzog de Meuron og britiske John Pawson for at skabe moderne boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

”BIGs spændende arkitektur er varsom ved Gärdet og dens fantastiske natur, mens den også formår at prioritere holdbarheden og innovative løsninger hvilket var afgørende for vores valg af arkitekt”, Oscar Engelbert, Oscar Properties.

Stettin 7 er formgivet ud fra hensyn til de grønne omgivelser og udsigter mod vandet. De nord- og sydøstlige hjørner af bygningen tilpasses i  højde til nabohusene, mens det nordøstlige hjørne trækkes op for at tillade spektakulære kig mod parken og havnen. Bygningens laveste hjørne i sydøst fortsætter ind i selve parken og fungerer som et offentligt tilgængeligt uderum for alle byens borgere og husets beboere, som hefra kan nyde udsigten, sollys og frisk luft.

”Fremfor en monolitisk og lukket boligbebyggelse – vil Stettin 7 have en mere porøs karakter, der som en slags beboet landskab sammensat af flere hundrede individuelle enheder tilsammen danner en boligbakke af haver, terrasser og liv” Bjarke Ingels, Stifter & Partner, BIG.

Stettin 7 bygningsvolumen tilpasses det omkringliggende naturlandskab og resultatet er et mere organisk udtryk som afspejler naturen omkring huset. Et hævet terrasseret grønt landskab skaber en unik karakter på taget og opløser forholdet mellem naturen og bygningen. En gårdhave i hjertet af bygningen skaber en intim stemning og er direkte forbundet til cafe og andre kommercielle funktioner åbne for alle.

”Set fra oven ligner bebyggelsen et tre-dimensionelt landskab af plateauer, som smelter sammen til et offentligt byrum i gadeplan, mens der i højden dannes private terrasser til beboerne. ” Jakob Lange, Partner, BIG.

STETTIN 7 INFORMATION

BYGHERRE: Oscar Properties

BELIGGENHED Stockholm, Sweden

ARKITEKT: BIG-Bjarke Ingels Group

STØRRELSE: 20,000 m2

LANDSKAB: 2,000 m2

www.big.dk

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Stettin 7 by BIG - in english