Slut med Wegner-kopier fra England

Slut med Wegner-kopier fra England

Briterne strammer nu lovgivningen for kopimøbler, og det glæder blandt andet danske Carl Hansen & Søn.

Hidtil har briterne taget noget lemfældigt på piratkopiering af møbler. Her har det nemlig været tilladt at kopiere møbler allerede 25 år efter, det originale produkt er kommet på markedet. Det har skabt et lukrativt salg til blandt andet danske kunder, der har kunnet købe en mængde danske klassikere til stærkt nedsatte priser. Det skriver DR Nyheder.

Nu bliver der imidlertid sat en stopper for den fidus. Briterne er nemlig på vej med en stramning af loven, så det først er tilladt at kopiere møblerne 70 år efter designerens død. Det er et tiltag, der vækker stor tilfredshed hos den danske møbelproducent Carl Hansen & Søn.

Det har været en stor irritation for os, at det har været så let tilgængeligt at købe de her stole, som på ingen måder lever op til det niveau, som designeren jo oprindeligt har tænkt på. Siger vicedirektør hos Carl Hansen & Søn, Torben Bruhn, til DR Nyheder.

Endnu er det dog usikkert, hvornår lovstramningen vil blive implementeret.



Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Slut med Wegner-kopier fra England - in english