SHL - HOVRÄTTEN MALMÖ

SHL – HOVRÄTTEN MALMÖ

Retsbygning med karakter taget officielt i brug i Malmø

Den nye Hovrätten over Skåne og Blekinge i Malmø står færdig og er for alvor taget i brug. Schmidt hammer lassen architects fik tildelt opgaven for den nye retsbygning i 2004 efter en konkurrence med parallelopdrag. Både indbyggerne i Malmö og den svenske presse har taget godt imod den nye institution i udkanten af Malmøs gamle bycentrum.

Projektet indeholder ca. 10.000 m2 stor organisk kurvet nybygning over for den eksisterende fredede bygning. det er dejligt at se retsbygningen stå færdig.

Partneransvarlig på projektet, Kim Holst Jensen, og hans team besluttede i sin tid ikke at udvide den eksisterende bygning men i stedet at skabe en fritstående bygning med sin egen identitet. Med sin let genkendelige form ligger den som et markant nybyggeri og føjer sig til ambitionerne om at gøre området til en moderne og tidssvarende bydel.

“Det er en vigtig bygning set i lyset af de løbende forandringer, som Malmø oplever for øjeblikket. Huset giver området en ny stærk identitet og bliver omdrejningspunktet for de omkringliggende bygninger,” siger Kim Holst Jensen.

Bygningen imødekommer det formelle, der ligger i husets funktion som retsbygning, og er utraditionelt skulpturel på samme tid. Sveriges justitsminister Beatrice Ask understregede i forbindelse med indvielsen vigtigheden af at have et retsvæsen, som har synlige, solide men også smukke bygninger, der markerer deres vigtige rolle i samfundet.

Atriet inde i bygningen er et rum, der skaber lys og er udformet som et overdækket torv eller byrum med træer og bænke. Her kan man mødes professionelt eller socialt, før man fordeler sig i de ni retslokaler, der er placeret rundt om atriet i stueplan.

Indenfor bydes besøgende velkommen af en stor og lys åbning med et glasparti med blanke sprosser i rustfrit stål. Væggene er behandlet med en lys gråbrun indfarvet gipspuds, som danner baggrund for to værker af den svenske billedkunstner Gunnel Wåhlstrand.

Facaderne er opbygget som en moderne fortolkning af byggesten. De smyger sig omkring bygningens form og lader sollyset danne skygger under de varierende fremspring. Også vinduesbåndene indgår i denne bevægelighed med sine springende rytmer.

På entreplan er bygningens udadrettede hovedfunktioner samlet. Her finder man – udover reception, samtalerum og inforum – ni retssale, som varierer i størrelse og udrustning.

Husets øverste etager rummer kontorer med store glaspartier. Det udnytter dagslyset og giver åbenhed og kontakt på tværs af korridorer og atrium. Aktiviteterne er ikke gemt væk, men tværtimod gjort synlige, hvilket skaber en god atmosfære og en oplevelse af liv og aktivitet til hele bygningen.

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

SHL – HOVRÄTTEN MALMÖ - in english

Schmidt hammer lassen architects' Malmö courthouse completes Construction has finished on schmidt hammer lassen architects’ striking design for a new District Court in Malmö, Sweden. The completed scheme includes a new 10.000 sq m courthouse adjacent to the existing 3,000 sq m listed court building. SHL architects won the prestigious project in 2004, electing not to create an extension as originally intended but to design an elegant new building that makes the most of the views over the adjacent canal and forms a new, strong architectural identity for the courthouse. The distinctive ‘teardrop’ form of the building reflects the contours of the site and responds its surroundings – water and green spaces. The architects’ vision was to create a simple, robust image appropriate to the adjacent old harbour areas. To realise this, facades have been clad in horizontal fibre concrete ‘stones’ of differing depths with long ‘ribbon’ glazing running along the length of the building Internally, a glazed central atrium lined by nine court rooms serves as an indoor city square where people meet and interact between court sessions and meetings. Three upper floors are occupied by offices designed to maximise views out over the canal and the city. Further communal spaces have been included to promote interaction between colleagues. Since Malmö was connected directly to Copenhagen in 2000 by the Øresund bridge, the city has rapidly grown and become the cultural hub of southern Sweden. SHL architects’ design will help the Malmoe adapt to these infrastructural changes. Commenting on the opening of the building, partner Kim Holst Jensen said: “We are delighted to see the completion of the new District Court, an important building in the ongoing development of Malmö. The building provides a strong new identity for the Flundran area of the city and is a focal point among disparate surrounding sites.” www.shl.dk