POWERNAP FRA NINNA HELENA OLSEN

POWERNAP FRA NINNA HELENA OLSEN

Ninna Helena Olsen har lavet en spændende stol med udgangpunkt i japansk origami. Stolen fremtræder med super skarpe og rene linjer.

Her følger Ninnas beskrivelse af stolen:

Tænk hvis du havde mulighed for, at tage en powernap på din arbejdsplads. Bare lukke øjnene og mærke kroppen slappe af og få tilført ny energi. Et hvil midt på dagen ville kunne give dig ny energi og hjælpe dig til, bedre at kunne klare dagens resterende opgaver.

En powernap, er en kort lur på ca. 20 minutter. Det er videnskabeligt bevist at powernap og afspænding får kroppen til at slappe af og tilfører ny energi.

Et møbel, der udelukkende har den funktion ”At hvile sig”, vil visuelt stimulere medarbejderne til at mærke efter, om de har brug for en pause. Den ekstra energi medarbejderen får med et hvil, vil optimere arbejdsprocessen og forbedre arbejdsresultaterne, hvilket til sidste vil komme til gode for arbejdsgiven

Møblets formsprog henter inspiration fra den japanske foldeteknik origami, som er kunsten at kunne folde papir. Tanken er at skabe et æstetisk skulpturelt møbel, som tilføre en kunstnerisk tiltag til rummet det står i, da det ikke vil blive benyttet hele tiden.

Møblet omslutter sig om kroppen, når man ligger i den. Der er særlig beskyttelse om hovedet, for at afskærme for omgivelserne. Når man ligger i møblet, er man så tilpas tilbagelænet at blikket rettes opad. Dette giver en beroligende effekt, og vil til sidst få brugeren til at lukke øjnene og slappe af. Ideen er, at man bruger sin egen mobil til vækkeur, som sættes til max. 20 minutter.

Udførelse:

Møblet bukkes i 1,5 mm stålplade, og er opdelt i 8 elementer. De udskårne og bukkende metalplader bliver tik-svejset sammen. Derefter pudses samlingerne op, så de får samme radius, som de øvrige buk.

Når møblet er samlet, bliver det sprøjtelakeret hvidt, for at skabe det papir lette udtryk.

Polstringen består af 2 elementer. Selve sædet, med en skumtykkelse på 3 cm og kysen, som afskærmer for ansigtet, med en skumtykkelse på 1 cm. Polstringen understreger formen med sine opdelte trekanter, mellemrummet mellem skum elementer, gør den bevægelig. Polstringen kan således ses som en stor måtte, som holdes på plads af 2 cm velcro bånd, der påsat hele kanten rundt. Man kan derved tage hele polstringen ud og rense den hvis det er nødvendig.

I møblet vil der ligge to puder. En til nakke og en til lænden. Disse puder vil være flytbare og derved kunne tilpasse sig den enkelte.

Powernap møblet er et stykke design, hvor kunst møder funktion.

Powernap møblet er et afgangsprojekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, fra afdeling for design.

Har fundet en producent og er nu igang med at videreudvikle møblet i samarbejde med VileNorden. Det færdige powernap møbel vil kunne oplevelse på CODE 09 til August 2009

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

POWERNAP FRA NINNA HELENA OLSEN - in english