Ostrea by Annika Göransson

Ostrea by Annika Göransson

Idag har været en god dag på redaktionen. I vores mailbox lå nemlig en pressemeddelelse fra en af de studerende på Danmarks Designskole. Det er altid en fornøjelse, når vi kan være med til med at præsentere nye værker fra morgendagens designere.

Annika Göransson er 26 år og bosat i København hvor hun studerer på 4. semester. Hendes primære fokus er møbel- og industrielt design, og i sit arbejde stræber Annika efter at både den fysiske og den visuelle oplevelse er unik, og med til at skabe nysgerrighed. Endvidere er kontrastvirkninger en central og vigtig del af formgivningen.

Jeg har netop vundet Sadelmager- og Tapetserer- Laugets store polsterkonkurrence.

Konkurrencen blev afholdt i forbindelse med Laugets 550 års jubilæum og for at gøre opmærksom på polster, som er et traditionelt håndværk, som på grund af industrialiseringen flytter længere og længere væk fra vores del af verdenen.

Her biddrog 25 studerende fra Danmarks Designskole med deres bud på et nyskabende polstermøbel. Efterfølgende blev seks designs udvalgt og i samarbejde med seks polstermestrer fremstillede de udvalgte studerende, deres møbler i 1:1.

Selve præmieuddelingen foregik på Københavns Rådhus. Dernæst blev de færdige polstermøbler udstillet på Kunst- og Industrimuseet i København. Netop nu og frem til slutningen af august er møblerne udstillet på Skagen Odde Naturcenter.

Det vindende design.

Mit møbel hedder Ostrea og er en topersoners sofa til det offentlige rum. Jeg lod mig inspirere 1800-tallets klunkemøbler, som var rigt dekoreret med klunker, frynser og draperinger. De gamle udsmykninger forvandlede jeg til strukturer og de svulstige former oversatte jeg til en organisk, bølgende form. Jeg er også blevet inspireret af østersens struktur og farver, deraf navnet som betyder østers på latin. Derudover har jeg arbejdet meget med kontrasten mellem ru og glat – lyst og mørkt.

Sofaens konstruktion består af en base, som jeg har modeleret ud af styropor. Bagefter er sofaen delvist dækket med koldskum, uldstoffet pålimet og dernæst syet sammen i hånden. Den orange søm som definerer den bøjelige del af sofaen er også håndsyet.

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Ostrea by Annika Göransson - in english

Today was a fine day at Dagens Design, in the mail box was a press release from a student at the Danish Design School. We always get a kick out of being the first to present new stuff from the designers of tomorrow. The designer is Annika Göransson and her sofa is called Ostrea. Ostrea is my latest piece and is my modern version of the 19th century’s upholstery furniture. Inspired by oysters I have worked with the meeting between a smooth and a rough surface. The orange thread accentuates the organic shape and defines the flexible part of the sofa. Ostrea is the result of an upholstery project/challenge I took part in during spring 2010 at the Danish Design School. The challenge was an initiative from the Upholstery Guild in Copenhagen who celebrates 550 years this year. Ostrea was named winner of the competition on the 7th of April 2010 in the City Hall of Copenhagen. www.annikagoransson.com