NORD Architects Honered

NORD Architects Honered

Hædrende omtale til Nord Arkitekter

Naturvidenskabernes Hus er tidligere blevet kaldt et af de vigtigste byggerier i Danmark i seneste de sidste 10 år. Nu har tegnestuen Nord Arkitekter fået hædrende omtale af World Architecture Community Awards til at bevise det.

Over 1000 projekter fra hele verden er blevet sendt ind til World Architecture Community og kun 52 er kommet gennem nåleøjet, heriblandt altså Nord Arkitekter, der med den hædrende omtale fra det internationale arkitekt jury har taget endnu et skridt ud på den internationale scene.

”Vi er utrolig glade for prisen. Den viser, at vi for alvor er ved at slå vores navn fast internationalt. Bygningen er kun et halvt år gammel, så det, at der allerede nu har været så meget opmærksomhed, tyder rigtig godt. Der plejer at gå næsten et år fra en bygning er opført, til man kan komme i betragtning til World Architecture Community Awards. Vores kommende sundhedscenter for kræftramte i København har også fået meget opmærksomhed internationalt, så for os er det tegn på, at vi for alvor er begyndt at komme ud med vores arkitektur til et internationalt publikum.”, siger partner i Nord Arkitekter Morten Gregersen.

Formålet med Naturvidenskabernes Hus er at sætte naturvidenskaberne på de unges dagsorden og få flere til at læse naturvidenskab. Det gøres ved en række innovative læringsmiljøer og en opsigtsvækkende arkitektur. Selve bygningen er formet som en cylinder, der gennembrydes på forskellige måder af terrasser, vinduesåbninger og gennemsigtige flader. Indenfor er alle tekniske installationer som el, brand og IT synlige gennem et strækmetal loft, så bygningens indre i sig selv kan bruges i undervisningen. Samtidig giver indvendige brandtrapper placeret på bygningens indre kerne besøgende mulighed for at gå på en anderledes opdagelsesfærd rundt omkring i husets fascinerende rum.

Naturvidenskabernes Hus er ikke kun undervisningslaboratorium for hele Danmark. Det er også blevet et vartegn for Bjerringbro. Højt placeret på en bakkeskråning er bygningen noget af det første, der møder en, når man kører ind til Bjerringbro.

FAKTA ARK

Naturvidenskabernes Hus

Bygherre: Fonden Naturvidenskabernes Hus

Donatorer: Realdania, Viborg Kommune, Poul Due Jensens Fond, mfl.

Sted: Bjerringbro, Danmark

År: 2007- 2009

Formål: Oplevelses- og læringscenter for eksperimenterende undervisning for skoleelever og gymnasieelever indenfor

naturfagene.

Areal: 2560 m²

Byggesum: 46.300.000

Totalrådgiver: NORD Arkitekter

Ingeniører: Cowi a/s, Riisøe Rådgivende Ingeniør – (Facadestål), Svend Ole Hansen ApS – (Vindberegning), Arup –

(Ingeniør i konkurrencefase)

Landskabsarkitekt: Charlotte Skibsted, Landskabsarkitekt MDL MAA

Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark a/s

Hovedentreprenør: MT Højgaard a/s, Viborg

NORD Arkitekter blev prækvalificeret i konkurrence med 4 andre arkitektteams og vandt den 2 fasede arkitektkonkurrence i 2007. Byggeriet er blevet opført i partnering i hovedentreprise af bygherre, Fonden Naturvidenskabernes Hus, bygherrerådgiver Rambøll Danmark, totalrådgiver NORD Arkitekter med tilknyttede ingeniører og hovedentreprenør MT

Højgaard. Byggeriet er blevet afleveret til tiden og til den fastsatte pris.

Læs mere:

www.nord-web.dk

Naturvidenskabernes Hus: www.nvhus.dk

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

NORD Architects Honered - in english

Danish architects receives admiration from Honorary Members of World Architects The innovative building is designed by the young office NORD Architects in Copenhagen. The center is an ichnographic light tower for innovative education and knowledge production within natural science. The purpose is to inspire and enhance the abilities for the teaching of the natural science in the ducational system on a national scale. The center is one big educational laboratory embracing the facilities for lecturing, project development and educational processes that can enhance the interest and stimulate young people during secondary school and high school. The competition was won in 2007. www.nord-web.dk