New designs by FELT

New designs by FELT

FELT er en arkitektvirksomhed med base i Aarhus ejet af Mark Dalhoum Pedersen.

Blandt FELTs projekter er en ny møbelserie, som tager udgangspunkt i det grafiske element i gadekort. Ser man en by foroven opstår geometriske mønstre, som FELT har anvendt direkte i en bord- og hyldeserie med navnene Places Tables og Hoodshelf Series. Mark Dalhoum Pedersen forventer at have bordene i produktion i den nærmeste fremtid.

Titel: Hoodshelf Series
År: 2010

At kortlægge, analysere og finde potentialer og styrker i en given kontekst er en af arkitektens vigtigste opgaver. Det er under denne proces at ethvert godt og interessant projekt tager form og finder sit eksistensgrundlag. Ud fra denne betragtning er ideen til denne reolserie, HOODSHELF SERIES, opstået. Den ser potentialet i at et steds fysiske rammer kan blive til noget helt andet når det transporteres til en anden skala. Desuden finder den styrker i hvert af de områder den bearbejder, både i forhold til gadestrukturens fysiske form i det henseende at de skal blive til et designobjekt, men også i forhold til deres karakter og kvaliteter som bykvarterer.

Designmetoden er simpel: et udsnit af et områdes gadeplan skaleres ned i en passende størrelse. Gaderne finjusteres så de får, efter den nye skala, passende dimensioner. Herefter tildeles gaderne en dybde på 33 cm, hvilket er passende for en bogreol, og bliver således til reolens hylder og vertikale elementer.

Man får hermed et funktionelt kort på sin væg. Det interessante og fascinerende ved kort, er, at selvom de synes at være blege, faktuelle gengivelser af steder, kan de også vække følelser, billeder, minder og associationer hos beskueren.

De to første reoler i serien HOODSHELF SERIES, Manhattan5 og dens pendant Marcy, tager udgangspunkt i New Yorks stramme grid. Manhattan5 er designet ud fra et udsnit af Manhattan som spænder fra 7th Avenue til Park Avenue og fra 28th Street til 34th Street. Det valgte udsnit som ligger til basis for Marcy-reolens design ligger i Brooklyn, og spænder fra Bedford Avenue til Tompkins Avenue og fra Hart Street til Ellery Street. Fælles for disse steder er, at de begge besidder interessante karakterer, som er forskellige fra hinanden, og selvfølgelig, at deres gadestrukturer har potentialet til at kunne fungere som en reol og være et interessant designer møbel.

Title: Places Tables
Year: 2010

Designmetoden er simpel: Et udsnit af et områdes gadeplan skaleres ned i en passende størrelse. Udsnittet “klippes” ud følgende et “udfoldet” bords kontur og bordet foldes “tilbage” til udgangspunktet.

Bordenes struktur, som er formgivet ved hjælp af ovenstående metode, er udført i laserskåret, og senere pulverlakeret stål. Oven på strukturen placeres en bordplade af hærdet glas.

De to første borde i Places Tables serien, tager udgangspunkt i kortudsnit fra henholdsvis Paris og Nørrebro, København. Kortudsnittet benyttet til Places Tables: Paris, er fundet i Paris’ 8. arrondissement.. Dette område er valgt da det indholder nogle træk om er meget typiske for Paris: De store Haussmanske boulevarder (Boulevard Des Italiens og Boulevard Haussmann), de prægtige monumenter (Operaen mm.) og de små, hyggelige gader.

Kortudsnittet benyttet til Places Tables: Nørrebro har Mimersgadekvarteret i centrum. Mimersgadekvarteret er et boligkvarter i den københavnske bydel Nørrebro, som både er et af de hippeste steder i Danmark, men også et af de mere problemfyldte grundet Rockerkrig, indvandrerproblematik, arbejdsløshed mm. Mere om de to bykvarterer på næste side.

Fælles for disse steder er, at de begge besidder interessante karakterer, som er forskellige fra hinanden, og selvfølgelig, at deres gadestrukturer har potentialet til at kunne benyttes som struktur i bordene, og gøre sig som anderledes designer møbler.

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

New designs by FELT - in english

FELT is owned by architect Mark Dalhoum Pedersen, and is, thus far, a one-man business working with urban spaces, architecture and design. Title: Places Tables Year: 2010 Places Tables is a table series comprised of a dining/meeting table and a lounge table. Both tables are basically folded street maps of, in this case, Noerrebro Copenhagen and Paris. The frame structere is made out of laser cut then powder coated steel plates. The table top material is tempered glass. The tables are available in black and white. Title: Hoodshelf Series Year: 2010 Rep your hood – The designer furniture way. Hoodshelf Series is a series of bookshelves, that are basically three dimensional street maps. In this case, Midtown Manhattans and Bed-Stuy, Brooklyns rigid grids, are transformed into functional bookshelves with streetnames and all. www.felt-ark.com