Montana. Modig og moderne fransk dekadence.

Montana. Modig og moderne fransk dekadence.

Elegance, glamour og intimitet er den legendariske iscenesættelsen af det klassiske franske forlystelsessted Moulin Rouge, der er indbegrebet af Paris i La Belle Épopue – en tid der var præget af optimisme og joie de vivre. Det handler om modige farvevalg og om at eje rummet som en ægte diva iklædt luksuriøse materialer og med blik for kunstneriske detaljer.

Montanas moderne fortolkning er omsat i farvefamilien Coco, der eksperimenter med dybe og nærmest sensuelle farver som udover den røde ”moulin rouge”, også indeholder farverne ”montparnasse”, ”boulevard, ”cabernet”, ”royale” og ”botanique” – et farvespektrum i varme lilla, brune, røde, blå og grønne nuancer holdt i mørke og mættede toner.

Coco indbyder til at dresse up i boligindretningen med sine stilfulde, dybe farver kombineret med blanke overflader – farveserien er på én gang klassisk og ny, men garanterer utvivlsomt dramatisk og iøjefaldende effekt.

Montana er et modulkoncept, der består af adskillige moduler, der kan kombineres på et utal af måder. Det velkendte Montana 1112-modul med fire rum (H:69,6 cm, B:69,6 cm, D:20 cm) koster i vejl. udsalgspris fra 2.070 DKK.



Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Montana. Modig og moderne fransk dekadence. - in english