LOUNGESTOL FRA BEACON

LOUNGESTOL FRA BEACON

Jesper O.H. Sørensen har lagt tanke og streg til Beacon Designs nye dreje-/hvilestol Indigo med tilhørende fodskammel.

Indigo er både tiltænkt det designbevidste hjem og erhvervsindretninger, hvor der udover en god siddekomfort er ønske om et møbel, som sender et markant budskab.

Det minimalistiske udtryk og den gennemførte enkelhed, der kendetegner møblerne fra Beacon Design, går igen i Indigo, men samtidig har det været designerens mål at give stolen et gennemgående organisk tema for at bryde med og komplementere de stramme, kubistiske linier, som har været fællesnævner for moderne internationalt møbeldesign de senere år.

Indigo fremstilles i Danmark på bestilling og er udført efter klassiske, håndværksmæssige polsterprincipper. Stolen er betrukket i ét stykke uden stikninger eller syninger for at understrege enkelheden i stolens formmæssige udtryk.

Indigo måler H: 103 cm B: 92 cm D: 85 cm og er udført med en sokkel i børstet rustfrit stål med kugleleje-drejecenter og retursvings-funktion.

Kontakt Beacon Design på telefon 86 57 96 44 eller post@beacondesign.dk for oplysning om pris og nærmeste forhandler.

www.beacondesign.dk

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LOUNGESTOL FRA BEACON - in english

Jesper O.H. Sorensen has designed the new loungechair for Beacon Design. Indigo is aimed at the design-conscious home and businesses, which in addition to a good seat comfort has a desire for furniture that sends a significant message. The minimalist expression and conducted simplicity that characterizes the furnitures from Beacon Design, is reflected in Indigo. It has been the designers aim to give the chair a thorough organic theme and complement the tight, cubist lines. Indigo is produced in Denmark in order and by traditional crafts methods. The chair is upholstered in one piece without a seam. Indigo H: 103 cm W: 92 cm D: 85 cm and is constructed with a base in brushed stainless steel, ball-bearing-turning center and lean-back function. Contact Beacon Design by phone 86 57 96 44 or post@beacondesign.dk for information on price and nearest dealer. www.beacondesign.dk