Kongensgadekarréen by RAVN Architecture

Kongensgadekarréen by RAVN Architecture

RAVN Arkitektur har vundet 1. præmie i en indbudt konkurrence om ny bebyggelse i Esbjerg.

Kongensgadekarréen i Esbjerg indeholder ca. 12.000 m2 erhvervs- og boligbyggeri.

Visionen er at etablere en fleksibel erhvervs- og boligbebyggelse i en sluttet karré, som både forstærker den bymæssige struktur omkring Esbjerg Centrum og giver Kongensgade et nyt og vitalt omdrejningspunkt.

Projektet tager sit afsæt i etableringen af en ny ”superkarré”, der samler butikker, erhverv, boliger og parkeringsbehov i én bygningsstruktur. Karréen består af en indre bygningskerne i 2 etager i karréens midte og en omsluttende randbebyggelse i 3-5 etager, som bliver bebyggelsens ansigt udadtil.

Randbebyggelsens udformning tager afsæt i Esbjergs historiske karrébebyggelser og fremstår som en nutidig fortolkning af bygningernes skala, rytme og materialitet.

Kernen i ”superkarréen” rummer et parkeringsanlæg i 2 etager under terræn og et 3000 m2 butiksareal på terræn. En stjernestruktur på 1. sal åbner med sin sammenkobling af randbebyggelsen op for en multifleksibel udnyttelse af erhvervsdelen, og formidler samtidig superkarréens møde med byen.

Karréens indre miljøer er friholdt fra trafik og parkering og er disponeret som en stor grøn oase i flere niveauer, der gradvist privatiseres opefter. Karrémidten vil således både være offentligt tilgængelig og samtidig helt privat i den fremtidige bebyggelse.

www.ravn-ark.dk

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kongensgadekarréen by RAVN Architecture - in english

The Danish architecture firm RAVN has won a competition to build in the city of Esbjerg. The building will be designed as a mixed shopping/office and housing project and will have a size of 12.000 m2. www.ravn-ark.dk