JUUL / FROST in Örebro

JUUL / FROST in Örebro

JUUL | FROST Arkitekter har vundet campus-parallelopdraget for udviklingen af entréområdet på Örebro Universitet. Det sker kun få måneder efter, at tegnestuen vandt campus-konkurrencen om revitaliseringen af Kvt. Paradis på Lunds Universitet. Hermed har den Københavnske tegnestue vundet to svenske campuskonkurrencer i træk.

Med tre nye bygningsenheder skaber tegnestuen Universitetspladsen, der bliver Örebro Universitets nye ankomstsituation. Universitetspladsen bliver det nye samlingspunkt, som samtidig forbinder det eksisterende campusområde med Örebro Business and Science Arena såvel som Örebro by.

Udfordringen for Örebro Universitet består i at fremstå attraktivt i den internationale konkurrence, der eksisterer mellem de videregående udannelsesinstitutioner. Det gøres blandt andet ved at honorere nye læringssituationer, skabe rammerne for nye interne og eksterne samarbejdsformer og ved at etablere sociale mødesteder. Derfor transformerer tegnestuen området fra et funktionsopdelt campusområde til en vidensby

med fokus på vidensdeling, synliggørelse af universitetets og private virksomheders vidensproduktion samt udvekslingsplatforme for akademiske og sociale funktioner.

Vinderforslaget angiver potentialer for nybyggeri, der markerer sig i forhold til entréområdets eksisterende bygninger. De nye bygninger programmeres som multifunktionelle bygninger, der samlet set tilgodeser bymæssige, rumlige, sociale og faglige behov. Bygningernes varierede programmer styrkes af nyetablerede,

multifunktionelle pladsdannelser som Passagen, Universitetspladsen og Ankomsten.

Nye kollegie- og forskerboliger indgår i projektet og bidrager til at skabe et levende byliv omkring entréområdet. Resultatet er en ankomstsituation, der også etablerer nye opholdsmuligheder, som udover af Universitetspladsen, ligeledes tilgodeses af en nyetableret campus-have i tilknytning til kollegieboligerne.

”Vores vinderforslag tilgodeser universitetets ønske om et campusområde, der kan bidrage til at udvikle nye samarbejdsformer mellem universitetet, private virksomheder og byen.” fortæller Flemming Frost, arkitekt maa. ”Derfor tog vi udgangspunkt i Shareas-konceptet, der er en sammenskrivning af share og area. Shareas er fysiske mødesteder for vidensdeling, sociale og kulturelle aktiviteter. Man kan sige, at det også

er et mentalt koncept, hvor alle byder ind med de ideer, de hver især har at bidrage med. Via programmets mangfoldighed bliver Shareas en effektiv metode til at nedbryde forskellige barrierer til fordel for udveksling og vidensdeling”.

Akademiska hus viderebearbejder nu vinderforslaget: ”Parallelopdraget har generet mange spændende ideer til hvordan entréområdet kan udvikles og nu arbejder vi videre med JUUL | FROST Arkitekters forslag. Sammen med Universitet og Kommunen vil vi skabe nye mødepladser og kæde byen, virksomheder og campus sammen”, forklarer Lars Svensson, der er

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

JUUL / FROST in Örebro - in english

Danish Juul / Frost Architects wins the asignment to build a large campus area in the Swedish city ôrebro. New areas for outside meetings and socialising is created around three new buildings. www.juulfrost.dk