SUNDAY er en modulopbygget loungesofa fra Fredericia Furniture, som med garanti gør alle dage til en afstressende søndagsoplevelse. SUNDAY er også en sofa til alle, der ønsker at have indflydelse på designet. Kombinationsmulighederne er mange - både med hensyn til hvordan modulerne sættes sammen og valget af tekstiler og farver til sofaen. Du vil helt sikkert kunne finde en kombination, der passer til netop dine behov.
Helt i tråd med tiden leger SUNDAY med modsætninger. Sofaen har et moderne og stramt look, mens knapperne i tophynden trækker sofaen i en mere klassisk retning. Dette giver en visuelt anderledes oplevelse, og en sofa med personlighed og karakter.
SUNDAY er designet af danske FurnID, som allerede har den nytænkende stumtjerner “HOOK ME UP” og den eksklusive daybed DEKKA i produktion hos Fredericia Furniture. Deres designfilosofi handler om at skabe venligtsindede og imødekommende produkter, der vækker opmærksomhed. Med den nye loungesofa SUNDAY har de til fulde levet op til deres filosofi.