En ærlig og ikonisk skrivebordslampe fra MUUTO.
Den karakterfulde og ikoniske Wood Lamp designet af svenske TAF Architects er seneste produkt i Muutos samling af nyt nordisk design. TAF har tidligere designet lampen E27 og spisebordet Adaptable for Muuto, og samarbejdet fortsætter nu med lanceringen af Wood Lamp.
TAF ARCHITECTS om deres design: "Ved at designe en lampe helt i træ har vi ønsket at skabe en low-tech modvægt til normale skrivebordslamper, som oftest har et meget moderne og teknisk udtryk. Alle detaljer på lampen er valgt ud fra en pragmatisk indgangsvinkel og alle skruer og samlinger er gjort tydelige. Ved brug af ganske simple metoder har Wood Lamp således fået et ærligt og ikonisk udtryk.”
Wood Lamp i fyrretræ, højde 50 cm, med hvid eller grøn ledning.
Pris 995 kr.