Henning Larsen in Roskilde

Henning Larsen in Roskilde

“Mange hjerner – en puls”. Det er én af kongstankerne bag vinderforslaget til den nye Campus Roskilde, som en enig dommerkomité netop har udpeget. Bag projektet er totalentreprenør Enemærke & Petersen, Henning Larsen Architects, COWI Ingeniører og Thing & Wainø Landskabsarkitekter.

Campus Roskilde skal samle University College Sjællands professionsbacheloruddannelser og give de studerende fra de forskellige fagområder oplevelsen af at være del af et samlet og mangfoldigt universitetsmiljø, der slår med fælles puls.

Campus Roskilde er udformet som fire kvadratiske bygninger på i alt 14.000 m2. Bygningerne er roteret let i forhold til hinanden, så der dannes en afskærming ud mod motorvejen og et mere intimt og varieret rum ind mod campustorvet. På den måde skabes et nyt mødested i området. Under hovedbygningens tagudhæng etableres en overdækket torveplads, der åbner op mod resten af campuspladsen og skaber liv og samling blandt de studerende.

I dommerbetænkningen fremhæves projektet som ”særdeles overbevisende og gennemarbejdet”. Projektforslaget fremhæves desuden for sin integrerede, gennemarbejdede og visionære strategi for energi- og miljø, der ifølge dommerkomitéen fremstår ”gennemtænkt og i overensstemmelse med grundlæggende disponering og arkitektoniske principper herunder en klar strategi for maksimal udnyttelse af bygningens naturligt differentierede dagslysmæssige muligheder.” Bygningernes roterede placering sikrer bl.a., at der lukkes mest muligt dagslys ind i alle fire huse, hvilket er med til at optimere bygningens energiforbrug og gøre byggeriet fleksibelt i forhold til eventuelle fremtidige udvidelser.

De studerende kan forvente at tage den nye campus i brug i slutningen af 2012.

www.henninglarsen.com

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Henning Larsen in Roskilde - in english

With the new Campus Roskilde, University College Sealand consolidates its professional bachelor’s programmes covering social education and social work, health and teaching. The new campus will facilitate dialogue and random meetings and provide the students with a feeling of being part of a manifold university environment beating with one pulse. Campus Roskilde will consist of four square buildings – slightly rotated towards each other to shield the area from the motorway and create a more intimate, varied space around the campus square. In this way, a new meeting place is created between the urban quarter of Trekroner and the green areas around RUC. Under the overhang of the main building, a roofed square will open up to the rest of the campus area and create life and a sense of community among the students. Campus Roskilde is characterised by a significant green profile where the rotated position of the buildings will help optimise the energy consumption and makes the buildings adaptable to possible extensions in the future. www.henninglarsen.com