GREEN PAVILION AWARDED

GREEN PAVILION AWARDED

Louisiana Pavillon vinder international innovationspris

Den grønne pavillon, der siden sidste sommer har genereret både leg og energi i Louisianas skulpturpark, er blevet hædret med JEC Innovation Award 2010 for sin kombination af bæredygtige og intelligente materialer

JEC Innovation Award er den største internationale pris inden for kompositfeltet, der omfatter innovative virksomheder fra bil- og flyindustrien. Med prisen placerer den grønne pavillon sig således på linje med udviklingsprojekter fra visionære industrigiganter som Airbus, Boeing, Daimler Chrysler og Rolls-Royce.

”Det er fantastisk, at vi som en lille dansk tegnestue kan lege med i den liga. Projektet startede som et eksperiment, hvor vi ville afprøve, hvad der var muligt at bygge i biologiske materialer. Fordi vi tror på, at fremtiden ligger i nye materialer, der kræver mindre energi at fremstille end aluminium og beton. Nu håber vi, at den viden, vi har genereret gennem projektet, kan bruges i andre sammenhænge – og måske af andre industrier,” forklarer Kim Herforth Nielsen, grundlægger af 3XN, hvis udviklingsafdeling GXN står bag projektet.

Pavillonen er bygget af nedbrydelige biologiske materialer som kork, hør, majs og soja, forenet i et helt nyt biokomposit udviklet til projektet. Projektforløbet har således været en læreproces i at erstatte traditionelle syntetiske materialer med biologiske.

”Hos Stage One har vi mange års erfaring med at arbejde i komplekse former og nye materialer. I dette tilfælde arbejdede vi imidlertid med biologiske materialer i en selvbærende konstruktion, og det var nyt for os. Det har været et udfordrende projekt – også fordi vi samtidig arbejdede med en kort deadline og et stramt budget”, forklarer Edwin Stokes, udviklingsdirektør for StageOne Freeform Composites, der stod for produktionen.

Integreret i pavillonen er en række højteknologiske elementer, der bevirker at pavillonen interagerer med sine omgivelser. Et faseændrende materiale regulerer temperaturen, så pavillonen er lun at sidde på, når det er koldt og føles kølig på en varm sommerdag. Overfladerne er selvrensende og kan sågar bidrage til at rense luften omkring pavillonen. Den vigtigste interaktion er imidlertid med brugerne, for pavillonen må i modsætning til de fleste andre effekter i Louisianas skulpturpark både berøres og betrædes.

”Det er en fascinerende tanke, at menneskers aktivitet kan omsættes til brugbar energi med de rigtige materialer, som her hvor børnenes leg på pavillonen er med til at drive det integrerede LED-lys,” forklarer udviklingsdirektør Bente Andersen fra COWI og forsætter: ”Pavillonen har givet os mulighed for at demonstrere, hvordan bæredygtige og intelligente materialer kan bruges i byggerier.”

Pavillonen er skabt i anledning af udstillingen ”Fremtidens arkitektur er grøn”, der blev vist på Louisiana til og med klimatopmødet i december. På blot fire måneder udvikledes ideen, designet og det biologiske materiale. En intens proces, som krævede et tæt integreret samarbejde mellem projektets tre hovedpartnere; 3XN, Cowi og Stage One samt mere end 20 andre innovative virksomheder.

JEC Innovation Award uddeles ved en ceremoni i forbindelse med JEC Composites Show i Paris d. 13. april 2010. Pavillonen kan opleves på Louisiana frem til 1. april og indgår desuden i 3XNs aktuelle soloudstilling MIND YOUR BEHAVIOUR på Dansk Arkitektur Center.

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

GREEN PAVILION AWARDED - in english

3XNs Louisiana Pavilion wins International Innovation Award The green Pavilion in the Sculpture Park of the Louisiana Museum of Modern Art has been a catalyst for play and energy during the past few months. The pavilion has now been honoured with the JEC Innovation Award 2010 for its design combining sustainability and intelligent materials The JEC Innovation Award is the largest international award for the composite design field that encompasses innovative companies in the car and air transport industries. - It is amazing that we, as a small Danish studio can play in the same league. The project started as an experiment to test the limits of what was possible to construct out of biological materials. Now we hope that this knowledge generated through the project can be used in other applications – and perhaps also other industries, explains Kim Nielsen, Principal of 3XN. The Pavilion is constructed from biodegradable biological materials such as cork, flax fibres, corn and soy beans. Together they form a bio-composite developed especially for the project. The entire process has been a remarkable learning experience in replacing traditional materials with the biological. In just four months, the idea, design and materials came together. This intense process required an integrated co-operation between the projects three main partners – 3XN, COWI and StageOne along with more than 20 other innovative companies. The Pavilion was created for the Louisiana Museum of Modern Art’s primary exhibition “Green Architecture for the Future”. It is on exhibit at the Louisiana Museum of Modern Art until April 1 2010 and is also included in 3XNs current solo exhibit MIND YOUR BEHAVIOUR at the Danish Architecture Centre. The JEC Innovation Award will be handed out at a ceremony in conjunction with the JEC Composites Show in Paris April 13 2010. www.3xn.com