Et cirkelslag fra Nanna Ditzel

Et cirkelslag fra Nanna Ditzel

Det er foråret 1994 i Italien umiddelbart efter møbelmessen i Milano. Nanna Ditzel og hendes ældste datter Dennie har valgt at blive nogle dage i Firenze, hvorfra de tager på små ture rundt i Toscana. Under en udflugt til Siena falder Nanna Ditzel for de smukke geometriske mønstre på søjlerne foran byens domkirke, og det bliver inspirationen til Pisa-mønstret, der nu kan ses på NANNA DITZEL-dugen i Georg Jensen Damasks efterårskollektion.

Nanna Ditzel er et designikon med en markant og genkendelig designstil, og selvom hun også er kendt for både møbler og smykker, har arbejdet med tekstiler været gennemgående i hendes karriere. En efterårsdag i 2011 fik Georg Jensen Damask muligheden for at kigge i Nanna Ditzels mange mapper med tekstiler og mønstre, og her faldt valget naturligt på mønstret Pisa. De enkle grafiske linjer i en mosaikstruktur, hvor søjlernes cirkelslag i kombination med Georg Jensen Damasks enkle vævestruktur kommer til udtryk i en smuk symbiose i NANNA DITZEL-dugen.

Siden Nanna Ditzel døde i 2005, har Dennie sammen med søstrene Vita og Lulu stået for at sikre, at morens design lever videre. Det er vigtigt, at der ikke bliver ændret grundlæggende ved de forskellige designs, men selvom Nanna Ditzel aldrig selv fik sat en dug i produktion, mener Dennie, at det ligger inden for rammerne af, hvad Nanna Ditzel selv kunne have ønsket.

”I vores arkiv er der tekstilmønstre helt tilbage fra sidst i 1940’erne, og min mor fortsatte livet igennem arbejdet med tekstilerne. Hun lavede mange mønstre til tekstiler, som hun selv syede duge af, så det var helt naturligt at indlede et samarbejde, da Georg Jensen Damask viste interesse for at bruge Pisa-mønstret til en damaskdug,” siger Dennie Ditzel, der er administrerende direktør i Nanna Ditzel Design.

NANNA DITZEL-dugen kommer i farverne White, Mineral Blue og Grey Marble til priser fra 1180,- for størrelsen 140 x 200 cm og findes også i bredden 165 cm til priser fra 1090,- for størrelsen 165 x 165 cm. Til dugen hører matchende servietter til 98,-.

NANNA DITZEL-dugen forhandles i Georg Jensen Damask profilbutikker landet over og på damask.dk fra uge 38. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 75 52 27 00.




Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Produkter og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Et cirkelslag fra Nanna Ditzel - in english