DRAGEN AF CF MØLLER

DRAGEN AF CF MØLLER

Sundt og nytænkende børnehus til 88 børn fra CF Møller.

Den integrerede institution Dragen sætter nye standarder for bæredygtigt og pædagogisk gennemtænkt institutionsbyggeri.

Arkitektfirmaet C. F. Møller har tegnet Børnehuset Dragen, som blev indviet for nylig. Alle materialer er svanemærkede. Det er passivhus-certificeret med et ekstremt lavt varmeforbrug. Og så er der tænkt børn på alle leder og kanter.

– Der er langt mere plads at boltre sig på end i traditionelle børnehaver, men der er også tænkt pædagogisk i indretningen. Hele arkitekturen understøtter de ambitioner, vi har med at udvikle børnene i Odense Kommune – nemlig at børnene skal befinde sig i attraktive og udfordrende lærings- og udviklingsmiljøer, siger rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen Jane Jegind.

For eksempel har Børnehuset Dragen små nicher hist og her, hvor børn kan bygge en hule, læse eller være i fred. I alt er der 414 kvadratmeter pædagogisk areal til de 88 børn, som er fordelt med 44 børn i vuggestue og 44 børn i børnehave, mens lovgivningen kun kræver 268. Det betyder færre snotnæser og flere muligheder for aktiviteter.

Og så er der funktionsopdelte rum, hvor børnene får en række særlige oplevelses- og udviklingsmuligheder. Dragen har teatersal, atelier, motorik- og sanserum, samt pædagogiske køkkener ude og inde. Anderledes er også små ‘kravlehuller’ i væggene, så børn kan lege på tværs af stuerne.

Sundt byggeri

I huset er der taget hensyn til miljø og bæredygtighed og ikke mindst børn og medarbejderes sundhed. Huset er stærkt isoleret, og varmeregningen forventes at ligge på under 20 procent af en normal varmeregning.

Erfaringer med passivhuse, der er bygget af indeklimavenlige materialer, viser desuden, at børn og pædagoger er mindre forkølede og har dermed færre sygedage.

Væggene er præfabrikerede af træ-elementer med en stor isoleringsgrad, og vældige glasfacader giver lys og henter solenergi til opvarmning. Samtidig er bygningen forsynet med solfangere og solceller, samt mekanisk udluftning med varmegenvinding. På en touch-screen ved indgangen kan forældre læse om det aktuelle energiforbrug samt beskeder og information fra pædagoger.

www.cfmoller.dk

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

DRAGEN AF CF MØLLER - in english

Children's House Dragen by CF Møller This integrated kindergarten is one of the first in Denmark to be built as a passive house, which means that its energy consumption, and thereby its CO2 footprint, has been drastically reduced. The project has been awarded the Nordic Swan Ecolabel, certifying that it imposes a minimal environmental load. The low energy consumption is achieved via increased insulation, dense constructions, well-regulated ventilation and highly efficient heat recycling. The building is so well insulated that the children's activities can cause the temperature in the rooms to rise. The actual construction process was carried out in as sustainable a manner as possible. Environmentally harmful materials were rejected, while the energy consumption involved in the building process was minimised by utilising prefabricated elements with brief assembly times. The fundamental architectural concept is a simple and clear geometric form on two levels, with the children's areas located in the best-lit southern end. The two levels are linked by staircases and ramps which accord with the geometry of the architecture, but are also designed to stimulate and challenge the children's senses and motor skills. www.cfmoller.dk