Design That Performs

Design That Performs

Samsung Danmarks årlige designkonkurrence ”Design That Performs” er netop skudt i gang med en førstepris på 50.000 kroner. Formålet er at finde og hylde nye designtalenter. Selv om dansk design er verdensberømt, var selv de største navne som PH og Arne Jacobsen ukendte engang. Samsung vil gerne give de ukendte talenter en platform og mulighed for at vise, hvad de har at byde på.

Konkurrencen er åben for alle med interesse i og talent for design. Design That Performs prisen blev uddelt for første gang i 2010 og fik sat spot på nyt og innovativt design og ikke mindst på ansigterne bag.

”Vi har taget initiativ til Design That Performs for at vise, at vi støtter talentudvikling i dansk design. Vi er nysgerrige efter at finde alle de ukendte talenter og høre, hvad de synes er godt og innovativt design”, fortæller Solvej Lee, Samsung Denmark.

Som noget nyt kan deltagerne i år vinde en pengepræmie på 50.000 kroner. Pengene skal hjælpe vinderen med at komme et skridt videre med sit design. Anden præmien er et Samsung 40” fladskærm og tredje præmien er en Samsung notebook fra 9-serien.

BEDØMT AF DE BEDSTE

De indsendte forslag vil blive bedømt af topnavne inden for design og innovation. I dommerpanelet sidder blandt andre Peter Ingwersen, grundlægger af det bæredygtige luksus fashion brand Noir, Sarah Gormley, direktør for arkitektur- og designvirksomheden Balmond Studio, Nille Juul Sørensen, juryformand for verdens største designpris INDEX AWARD og Lars Jannik Johansen, stifter af Den Sociale Kapitalfond.

”I år har vi valgt at fokusere på produktdesign i bred forstand, så alle, der arbejder med for eksempel møbeldesign, teknologi, mode og industrielt design, kan deltage. Deltagere kan også vælge at udfordre definitionen af begrebet ”produktdesign”, siger Peter Ingwersen.

Udvælgelseskriterierne vil lægge sig op ad Samsungs Global Strategic Drivers: “High Quality, Dynamic, Distinctive and Innovative”.

FAKTA OM KONKURRENCEN

På hjemmesiden www.designthatperforms.dk kan deltagere til den 19. juni 2011 uploade en visuel præsentation med en kort beskrivelse. Her kan du også se designs fra sidste års deltagere og vindere. På Facebook.com/DesignThatPerforms kan du stille spørgsmål til os om konkurrencen og følge med i, hvad der sker undervejs.

www.designthatperforms.dk

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Design That Performs - in english

Samsung Denmark has launched a design competition with a first prize of 50.000 dkr. Upload your design on: www.designthatperforms.dk