Charmerende bordlampe i et simpelt design

Charmerende bordlampe i et simpelt design

– Normann Copenhagen præsenterer Petal

Petal er en bordlampe i et roligt og enkelt design, designet af schweiziske Jörg Boner. Ideen har været at designe en bordlampe i metal uden en synlig pære. Samtidig udnytter lampen lysets refleksioner til at skabe en hyggelig stemningsbelysning. Bordlampen kommer i en diskret lysegrå farvenuance, der understøtter indretningens farvevalg uden at råbe op.

Lampen er oprindeligt designet som en 75 års jubilæumsgave til kunderne af en schweizisk virksomhed, der producerer metalbeslag og lamper. Opgaven lød på at bruge plademetal i materialevalget og udnytte firmaets produktionskompetencer i designet. Netop valget af materiale er elementært for designets form. I et år stod lampen gemt væk på en hylde i Jörg Boners designstudie. Først da han kontaktede Normann Copenhagen, blev lampen sat i produktion.

Jörg Boner fortæller: ”Petal er designet som en gave. Udgangspunktet for det endelige formsprog er materialevalget. Da plademetal ikke er transparent, lader det ikke lyset skinne igennem. I stedet arbejdede jeg med lysets refleksion i materialet i designet. Jeg ønskede en bordlampe, der giver et optimalt lys med et minimum af materialebrug.”

Navnet Petal blev fundet via en navnekonkurrence på Normann Copenhagens sociale medier i juni 2012. I løbet af fem dage fik Normann Copenhagen mere end 300 forslag på Facebook (www.facebook.com/normanncopenhagenfan), Normann Copenhagens egen blog (www.spottedbynormanncopenhagen.com), Twitter (NormannCPH) og via e-mail. Vindernavnet blev Petal, da det tilføjer en feminin reference til en lampe i et hårdt materiale. Samtidigt understreger navnet lampens formsprog, der ligner en blomst og lampens lette, lyse farver.

Farver: Lysegrå
Materiale: Stål
Størrelse: H: 26,5 cm x D: 27,7 cm
Pris: DKK 1400





Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder, Produkter og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Charmerende bordlampe i et simpelt design - in english