CF Møller wins research center in Stockholm

CF Møller wins research center in Stockholm

Arkitektfirmaet C. F. Møller | Berg Arkitektkontor har vundet konkurrencen om nyt, topmoderne, 70.000 m2 forskningscentrum til Karolinska Institutet i Stockholm, der er et af verdens førende medicinske universiteter. Karolinska Institutet er bl.a. kendt for at udpege modtagerne af Nobel-prisen i medicin eller fysiologi.

Det nye laboratoriebygggeri, kaldet Biomedicum, skal være kraftcenter for forskningen ved Karolinska Institutet i Stockholm, der står for ca. 40 pct. af den medicinske forskning i Sverige og er kendt for siden 1901 at udpege modtagerne af Nobel-prisen i medicin eller fysiologi.

Arkitektfirmaet C. F. Møller | Berg Arkitektkontor har eksisteret siden 2007, hvor Arkitektfirmaet C. F. Møller overtog det svenske Berg Arkitektkontor med base i Stockholm.

Dobbelt så stort som Panum-projektet i København

Med sine 70.000 m2 bliver Biomedicum et af Europas største medicinske forskningscentre og Sveriges til dato største laboratoriebyggeri. Projektet er præcis dobbelt så stort som den 35.000 m2 udvidelse og ombygning af Panum-komplekset ved København Universitet med nye laboratoriefaciliteter, som Arkitektfirmaet C.F. Møller vandt konkurrencen om sidste år med et markant, skulpturelt 16 etagers forskertårn i hjertet af København. Arkitektfirmaet C. F. Møller kunne desuden for nylig indvie et lignende projekt i Norge: et 23.000 m2 stort laboratoriebyggeri i ni etager ved Haukeland Universitetssygehus, Bergen.

Arkitekt og partner i Arkitektfirmaet C. F. Møller Mads Mandrup siger om sejren:

”Vi er meget stolte af sejren – og ikke mindst af at vi på den måde har formået at lande tre af de mest højprofilerede laboratoriebyggerier til medicinsk forskning i Norden inden for en kort periode. Det bekræfter firmaets position blandt toppen inden for forsknings-, sundheds- og uddannelsesbyggeri i Skandinavien.”

”Det er et resultat af vores satsning på det nordiske marked, hvor vi har valgt at være rodfæstet lokalt – med afdelinger i Danmark, Norge og Sverige – for efterfølgende at vækste gennem en solid viden- og ressourceudveksling mellem vores respektive kontorer,” fastslår han. Arkitektfirmaet C. F. Møller har desuden kontor i London.

Stockholm som en af de førende regioner for biovidenskab i verden

Målet med Biomedicum-projektet i Stockholm er at bidrage til udviklingen af den svenske hovedstad som en af de førende regioner for biovidenskab i verden

Tidligere har Karolinska Institutets forskningsmiljøer ligget spredt rundt på campus – et grønt park-område med røde teglbygninger, de første opført i 1930’erne. Det minder i strukturen om Aarhus Universitet – et af Arkitektfirmaet C. F. Møllers hovedværker. Med Biomedicum får Karolinska Institutet ét samlende forskningsmiljø med ultrafleksible laboratorie- og kontorfaciliteter – et energieffektivt og bæredygtigt byggeri, som definerer nye kreative miljøer til fremtidens forskere. Bygningen bliver desuden nabo til det planlagte, nye universitetssygehus Nya Karolinska Solna (NKS).

Nybyggeriet er ikke blot tænkt som et hus i campus-parken, men skal også rumme parken i huset. Med et glasoverdækket, grønt atrium fortsætter campus-områdets uderum ind gennem bygningen og forstærker det grønne campus-områdes sociale kvaliteter – til gavn for videndeling og tværfaglighed.

Fire hold blev sidste år inviteret til at komme med deres bud på det nye forskningscenter – de andre var tre svenske firmaer: Nyréns Arkitektkontor, AIX og Sweco.

Byggeriet forventes at gå i gang i løbet af 2013 og stå færdigt i 2017.

www.cfmoller.com

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

CF Møller wins research center in Stockholm - in english

CF Møller Architects | Berg Architects Office has won the competition for new, ultramodern, 70,000 m2 research center to the Karolinska Institutet in Stockholm, one of the world's leading medical universities. Karolinska Institutet is known to appoint the recipients of the Nobel Prize in medicine or physiology. Construction is expected to begin during 2013 and be completed in 2017. www.cfmoller.com