C.F. Møller i Stockholm

C.F. Møller i Stockholm

Arkitektfirmaet C. F. Møller har vundet konkurrencen om en ny færgeterminal for Stockholms faste færgeforbindelser til Finland og Baltikum. Terminalen skal være landmark for den nye bydel på havnen Norra Djurgårdsstaden – både i kraft af en markant arkitektur og en markant bæredygtig profil, der fx skal formidles til de rejsende via centralt placerede storskærme. Arkitektfirmaet C. F. Møller har vundet konkurrencen om en ny færgeterminal for Stockholms faste forbindelse til Finland og Baltikum. Terminalen – på 16.500 m2 samt toldområde på 1.100 m2 – skal være landmark for den nye havnebydel Norra Djurgårdsstaden i området Värtahamnen – et byudviklingsprojekt med boliger og erhverv og høje miljøambitioner. Opgaven blev vundet i et såkaldt privat parallelopdrag.

Succes i Sverige

Succesen i Sverige er resultatet af en målrettet indsats for at få en endnu stærkere position på det skandinaviske marked. For at styrke positionen i Sverige indgik Arkitektfirmaet C. F. Møller for et par år siden aftale med det svenske Berg Arkitektkontor om at overtage tegnestuen, der nok er allermest kendt for et af Stockholms andre vartegn, arenaen Globen, der er verdens største globeformede bygning.

Vinderforslaget til færgeterminalen er et af flere resultater af Arkitektfirmaet C. F. Møllers engagement i Sverige. Firmaet vandt fornyelig også konkurrencen om at udforme masterplanen for et nyt 70.000 m2 stort bolig- og erhvervsområde på Lindholmen i Gøteborgs gamle industrihavn. Firmaet arbejder desuden i øjeblikket på et andet markant byggeri i Stockholm, nemlig 21 etagers højhuset “Alviks torn”. I Malmø er Arkitektfirmaet C. F. Møller i gang med projektet Point Hyllie, der med butikker og stationsbygning for foden af et 95 m højhus bliver samlingspunktet i den nye bydel Hyllie. I Malmø er der også om få dage indvielse af et andet stort byggeri: Akut- og Infektionsklinikken ved Skånes Universitetssygehus.

Byliv på havnen

Færgeterminalen er inspireret af havnerummets storladne karakter og vil i sit udtryk stå som en krydsning mellem et fartøj på vej og den arkitektur, med store kraner og lagerhaller, der tidligere prægede havnene. Facaden vil blive beklædt med strækmetal med bagvedliggende lys, der i dagtimerne vil virke som solafskærmning og i aftenmørke vil give terminalen en halvgennemsigtig karakter.

“Projektets arkitektur er skabt ud fra fascinationen af havnens store skala,” siger arkitekt og partner Mads Mandrup i Arkitektfirmaet C. F. Møller.

“Vigtigst af alt har dog været, at vi gennem terminalens formgivning og indplacering i området skaber en let tilgængelig sammenkobling mellem bymiljøet i det centrale Stockholm og havnens rum, så der bliver masser af byliv langs havnens kant,” siger han.

Terminalen er planlagt i niveau med byen, så det er nemt at bevæge sig til og fra for både gående og kørende af alle slags. Samtidig bliver taget på terminalbygningen udformet som et varieret, grønt landskab, der med trapper, ramper, nicher og siddekroge vil indbyde til promenade og ophold med udsyn over færgerne, Skærgården og Stockholm by.

Miljømæssigt forbillede

Målet er, at færgeterminalen skal være altovervejende selvforsynende med energi og derved blive miljømæssigt forbillede inden for offentligt byggeri. Det skal bl.a. ske ved at integrere solenergi og vindkraft, fx er bede af solceller tænkt som et grafisk element i terminalens taglandskab.

“Som transit-zone er terminalen en af de helt store dørtærskler ind til Stockholm, og vi har – sammen med havnen og kommunen – set byggeriet som en oplagt mulighed for at eksponere gode, energirigtige løsninger over for et stort publikum, fx med centralt placerede storskærme, der viser og fortæller om terminalens grønne virke,” siger Mads Mandrup.

www.cfmoller.com

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

C.F. Møller i Stockholm - in english

Danish architects C. F. Møller have won a competition to design a new terminal for Stockholm’s permanent ferry connections to Finland and the Baltics The new terminal will be a landmark for the new urban development Norra Djursgårdsstaden – both architecturally and environmentally. The terminal, which will have a facade covered with expanded mesh, recalls the shape of a moving vessel and the architecture – with large cranes and warehouses – that previously characterized the ports. At the same time, the terminal has an ambitious sustainable profile, characteristic of the entire development. The main idea has been to create natural links between central Stockholm and the new urban area in connection with the terminal, so that city life will naturally flow into the area. Therefore the terminal is raised to be at level with the urban zone, so it is easy for both pedestrians and traffic to access. At the same time the roof of the terminal building is designed as a varied green landscape with stairs, ramps, niches, and cosy corners, inviting both Stockholmers and passengers for a stroll or relaxing moments, while enjoying the view of the ferries, the archipelago, and the city skyline. The aim is that the ferry terminal will be predominantly self-sufficient in energy and thus stand as an environmental model for public construction. Therefore the architecture of the terminal will integrate i.e. solar and wind power, for example the terraced landscape on the roof will integrate beds of solar cells along with the planting. The plan is to communicate the sustainable efforts to the people in the building by using i.e. centrally placed television screens, helping to raise awareness of the potential of sustainable construction. www.cfmoller.com