C.F. Møller designs maritime museum extension

C.F. Møller designs maritime museum extension

Arkitektfirmaet C. F. Møller har tegnet udvidelse af The National Maritime Museum i London, Storbritanniens 7. største turistattraktion og en del af det fredede område Greenwich Park, som er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Den nye fløj, kaldet The Sammy Ofer Wing – efter den reder og forretningsmand, som har finansieret størstedelen af byggeriet til ca. 300 mio. danske kr. – er netop blevet indviet af den engelske prins Philip. Torsdag 14. juli åbner udvidelsen for offentligheden.

National Maritime Museum rummer verdens største maritime samling og er Storbritanniens 7. største turistattraktion med sine ca. to mio. besøgende fra hele verden hvert år. Museet, opført i 1807, ligger i den tidligere kongelige have Greenwich Park – det UNESCO-fredede område rummer en række barokbygninger, der regnes blandt de fineste i Europa og er en væsentlig del af Storbritanniens søfartshistorie med bl.a. The Royal Observatory fra 1676 og The Old Royal Naval College fra 1712.

Et både usynligt og iøjnefaldende byggeri

Hovedidéen i udvidelsen – som Arkitektfirmaet C. F. Møller vandt i en international arkitektkonkurrence i 2006 – har været at foretage minimale indgreb i det følsomme, fredede område og alligevel give museet en ny, markant hovedindgang samt den nødvendige ekstra udstillingsplads, café, restaurant, bibliotek og arkiver, der lever op til de særligt høje krav til opbevaring af historiske dokumenter.

Arkitektfirmaet C. F. Møller har skabt et design, hvor den nye hovedindgang skyder sig ud af terrænet, men samtidig er størstedelen af den nye bygning placeret under jorden – i alt 5500 m2 ud af 7300 m2. På taget er anlagt en offentligt tilgængelig grøn, tagterrasse, der i endnu højere grad får bygningen til at smelte sammen med parklandskabet. Kun én enkelt etage er således synlig. Udvidelsen har et moderne formsprog, men er inspireret af bl.a. barokbygningernes rytmiske forløb af vinduer og er på den måde med til at iscenesætte det oprindelige museum.

Målet med udvidelsen har været at åbne for og fortælle alle de fascinerende historier om mennesket og havet, som i mange år har ligget gemt i museets arkiver. Arkivet rummer alt lige fra fx en bamse, som overlevede forliset af Titanic, til den kendte engelske søadmiral Lord Nelsons sidste breve hjem. Her er omkring 100.000 bøger og ca. to km hylder med maritime manuskripter.

Flere markante kulturbyggerier i London

Leder af Arkitektfirmaet C. F. Møllers afdeling i London Teva Hesse siger om projektet:

“Det har været en stor ære for Arkitektfirmaet C. F. Møller at designe den nye fløj, beliggende i disse følsomme og exceptionelle omgivelser, som Greenwich Park er. På et begrænset areal skaber projektet en række forskellige faciliteter – til glæde for den brede offentlighed, for museet og for de besøgende. Men vigtigst af alt, smelter arkitekturen og landskabet sammen i en komposition, der forener National Maritime Museum med Greenwich Park,” siger han.

Arkitektfirmaet C. F. Møller har designet udvidelsen, mens det engelske arkitektfirma Purcell Miller Tritton har stået for udførelsen. Landskabsarkitekter har været engelske Churchman Landscape.

Arkitektfirmaet C. F. Møller har også været arkitekter på et andet nyt, markant kulturbyggeri i London: Darwin Centret, den kokonformede udvidelse af The Natural History Museum, der både er en af Storbritanniens største turistattraktioner og et forskningscentrum i verdensklasse. Darwin Centret er allerede blevet hædret med en række priser, bl.a. Civic Trust Award.

www.cfmoller.com

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

C.F. Møller designs maritime museum extension - in english

C. F. Møller Architects has designed the extension of The National Maritime Museum in London, Britain's seventh largest tourist attraction and part of the Maritime Greenwich World Heritage Site. The new wing, called The Sammy Ofer Wing - named after the international shipping magnate and philanthropist Sammy Ofer, who has funded most of £36.5m extension - was inaugurated on the 12th of July with the participation of among others the British Prince Philip. On Thursday the 14th of July the extension opens...utive architect. The English firm Churchman Landscape did the landscape design. C. F. Møller Architects also recently delivered another new, significant cultural building in the heart of London: the Darwin Centre Phase Two, the eight-storey concrete cocoon extension of The Natural History Museum, which is both one of the UK's top five visitor attractions and a world-leading science research centre. The cocoon has already been honored with several awards, including the Civic Trust Award. www.cfmoller.com