By Kaktus Kopenhagen

By Kaktus Kopenhagen

Sanne Bernhammer er ung iværksætter med en cand.merc. fra Copenhagen Business School. Hun har altid haft stor interesse for design, og da hun savnede et ordentligt sofabord og ikke fandt udbuddet på markedet godt nok, designede hun selv et par stykker.

Sofabordene Cloud og Stain er begge organisk formede, og priserne begynder ved 6.900 kroner.

Det trebenede Cloud-bord fås i to størrelser og højder med plade i laminat og læder i flere farver samt i stål. Bordet kan stå alene eller kombineres med borde i andre størrelser og materialer.

Det aflange Stain-bord med fire ben er udført i stål med en organisk nedfræsning i bordpladen, hvori man f.eks. kan lægge en varmefast plade. Brugeren har mulighed for at ændre bordets udtryk ved at skifte pladen, som fås i forskellige farver i materialerne filt, læder og laminat. Møblet kan således tilpasses den enkeltes hjem og ønskede funktion og stemning, også Stain fås i to størrelser.

”I mit design har jeg lagt vægt på at kombinere kontrasten mellem et feminint, organisk og asymmetrisk formsprog og maskuline materialer som børstet stål og læder – det skaber dynamikken og giver samtidig et uhøjtideligt og humoristisk udtryk,” forklarer Sanne Bernhammer.

www.bykaktuskopenhagen.dk

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By Kaktus Kopenhagen - in english

Sanne Bernhammer is young entrepreneur with a MSc. from Copenhagen Business School. She has always had great interest in design, and when she couldn’t find a decent coffee table on the marked, she designed some herselves. Sofa tables Cloud and Stain is both organically shaped, and prices start at 6,900 kroner. www.bykaktuskopenhagen.dk