Bolia Design Award 2011

Bolia Design Award 2011

Så er Bolia Design Award afgjort, og vi kan nu præsentere top 3 i konkurrencen.

1. præmien blev vundet af Simon Legald med hans geniale bordben Pito.

Dommerpanelets kommentarer:

Dommerne var hurtigt enige om at dette design var vinderen af Bolia Design Awards 1. plads. Sjovt, kækt og cool. En enkel og genial løsning, der afhjælper mange behov. Et anderledes design som overraskede dommerpanelet og idéen med et bord inspireret fra en helt anden verden i form af de farvede skruetvinger udløste hurtigt dialog om de talrige muligheder designet indeholdt.

Spørgsmål til Simon Legald:

Fortæl os din historie, hvad er din baggrund?

1 år på Krabbesholm højskole – Kunst / produktdesign. Studerende på Danmarks Designskole – Møbel & rum.

Hvorfor valgte du din uddannelse?

Jeg valgte møbel & rum, da jeg synes et møbel er et godt udgangspunkt for design, møbeldesign skal både have funktion samt æstetisk værdi, hvilket jo er et godt udgangspunkt for et hvert produkt.

Har du deltaget i andre design konkurrencer og hvorfor?

Ja, konkurrencer er en oplagt mulighed for studerende at få deres produkter/ideer lidt længere end fra konceptfasen, og synes da alle studerende burde deltage så meget som muligt.

Er der en historie knyttet til dit design? Hvordan opstod idéen?

Et bordben er tit låst fast i form af bordpladens konstruktion, ideen var derfor at lave et et bordben som ikke var styret af pladen. Bordbenets greb kan både passe til skrivebord, sofabord, spisebord, og placeringen af benene er frit og efterlader ikke huller i pladen, da de spændes fast og ikke skrues fast. Dette giver mulighed for at kunne tilpasse bordet efter rummets opgivelserne.

Er der noget specielt med materialet, f.eks. hvor det stammer fra og hvorfor det netop

skal være det?

Selve grebet er støbt aluminium, med gummibelægning, for at give en blød og mere venlig overflade.

Betyder designets navn noget specielt (måske for dig)?

Pito er finsk og betyder ”greb”, men har også en fin personlig klang.

Hvor henter du inspiration fra til nye designs?

Har ikke nogen specifikt inspirationskilde, men bliver tit inspireret af detaljer og materialer.

Har du et yndlingsmateriale?

Nej, men fortrækker ofte at bruge et materialeskift, ikke nødvendigvis i form af farve, men mere det taktile i materialet, så man får en mere sanselig interaktion med produktet.

Hvordan kan man se på et design, at det kommer fra dig? Kendetegn?

Prøver så vidt som muligt at designe ”ærlige” produkter, der beskriver hvad de er. Udtryket bliver tit fremhævet i form af detaljerne, jeg undgår så vidt muligt at skjule samlinger, men derimod fremhæve dem, da det tit er dem der giver produktet sin karakter og personlighed.

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Bolia Design Award 2011 - in english

Bolia Design Award 2011 has finished and the top 3 winners were: 1.Simon Legald with PITO 2.Marie Berri - JOY 3.Julie Meldgaard - REST Check out the pictures and see how talented the Danish youth is. www.bolia.com