AART wins sustainable concrete award 2011

AART wins sustainable concrete award 2011

AART architects har i samarbejde med A. Enggaard, COWI og DANVA modtaget Bæredygtig Beton Prisen 2011 for DANVA’s nye hovedsæde, der forener æstetik og social ansvarlighed til en oplevelsesrig helhed.

”Dommerkomiteen har udpeget DANVA’s nye domicil i Skanderborg, DANVA Vandhuset, som modtager af Bæredygtig Beton Prisen 2011, fordi man her har udført et bemærkelsesværdigt demonstrationsprojekt, som viser, at selv på begrænset areal kan der med kreativ brug af beton skabes oplevelser, samtidig med at regnvandet behandles med den respekt, som fremtidens drikkevand fordrer,” udtaler dommerkomiteen om DANVA Vandhuset, hvor bl.a. vandbede, vandrender i indkørslen og en regnvandssø sikrer en bæredygtig behandling af regnvand.

DANVA Vandhuset er tegnet af AART architects og COWI og udgør, som navnet antyder, det nye hovedsæde for DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening). Huset, der er opført i energiklasse 1, er blevet til i en tæt dialog med DANVA for at skabe en arkitektonisk helhed, som afspejler foreningens bæredygtige værdigrundlag og daglige arbejde med vand- og spildevandstekniske løsninger.

Bruger beton som bæredygtigt oplevelseselement.

Bæredygtig Beton Prisen afspejler AART architects’ arbejde med viden og innovation inden for bæredygtig arkitektur. For at synliggør, at bæredygtighed er andet og mere end energioptimering, er der i DANVA Vandhuset bl.a. arbejdet med LAR (lokal afledning af regnvand, red.) som et bæredygtigt oplevelseselement. I samarbejde med LIFE, Københavns Universitet, har AART architects herigennem søgt at demonstrere, hvilke muligheder beton rummer for nytænkning inden for afløbsområdet.

Ved at integrere LAR i bygningsdesignet minimerer DANVA Vandhuset ikke blot energiforbruget, men afleder også regnvandet lokalt og aflaster dermed kloaksystemerne, forøger grundvandsressourcerne og bidrager til biodiversitet. En bæredygtig løsning, som afspejler DANVA’s værdigrundlag og er et eksempel på, hvordan arkitektur kan bidrage til at brande og understøtte organisationers image.

Anerkender ansvarsbevidste arkitekter.

Bæredygtig Beton Prisen 2011 blev overrakt tirsdag den 22. marts på Bæredygtig Beton Konferencen i Musikhuset Aarhus. Prisen overrækkes hvert andet år og er indstiftet af Dansk Beton, som med prisen ønsker at anerkende arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer, der har udnyttet betons egenskaber i et bæredygtigt bygge- eller anlægsprojekt.

Som Dansk Beton formulerer, handler bæredygtighed om at skabe inspirerende, trygge og sunde rammer for fremtidige generationer, og prisen er derfor indstiftet for at fremme betonbyggeri og -anlæg, der fantasifuldt forener miljø, æstetik og social ansvarlighed.

www.aart.dk

Om Christoffer Steenbeck

Skriver om design
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AART wins sustainable concrete award 2011 - in english

The new headquarter for DANVA, The Waterhouse, has been awarded the Danish award Bæredygtig Beton Prisen 2011 (Sustainable Concrete Award 2011), an initiative to raise awareness of the sustainable qualities of concrete. “The Waterhouse is an intriguing project which demonstrates how concrete can be used to create vibrant physical surroundings, ensuring the health of the future groundwater resources,” the jury highlights. The biannual award honors architects, engineers and developers who set new standards for the innovative use of concrete, and the award reflects how we optimize our design decisions via a process of gathering, evaluating and applying the latest evidence from research and practice. www.aart.dk